I weekenden fejrede jeg treårsdag med damen. Det er det, som vi kalder hinanden, mig og min bedste veninde. Vi har bad-taste-tema hvert år på vores årsdag, og i år tog vi på Jensens Bøfhus. Eller bare Jenneren. Egentlig skulle vi have været til bøf&bowling i Valby, men det var så usmageligt dyrt, at vi gik low-budget. Så der sad vi sammen med Hvidovre-segmentet, der sad tykke og tavse og sugede cola op gennem sugerør, mens de så ud til alt andet end at nyde den udtrådte pebersteak og de frie mængder fritter. Selv bestilte vi en tre-retters menu, der bestod af to overdimensionerede skåle nachos, en burger serveret i et rundstykke, en fantastisk banana split (som vi kun kunne nidstirre efter indtagelsen af det foregående) og så en gang så uforskammet betjening, at det var sjovt.
Jeg ved godt, at det ikke er din stil, det der med at pege fingre. Men vi tog ikke derhen for at føle os bedre. Vi tog derhen for at slippe for skinny latte og antropologer og Søbogaard og kalkunbacon. Og for at få lidt provinscharme. Og billig skyllefarve. Og duften af det, som vi selv har været, og som var skidesjovt, inden det blev korrekt og økologisk og dybt i øjenhøjde. Jeg savner halballer og gemte øl i busken udenfor. Jeg savner koncepter som all-you-can-eat. Jeg savner fødselsdage på Pizza Hut. Jeg savner mikrobølgeovnsmad. Bare en gang imellem. Jeg savner at snave offentligt.
Posts tagged snave
Jeg peger ikke fingre
Easy Spice, croquis og reptilhjerner
Min praktikantvejleder er verdens mest kiksede. Så kommer han gud hjælpe ham hen og stiller sig med næsen fem centimeter fra min skærm og siger “nårh, så det er arbejdsrelateret”. Det gør man bare ikke! Man kan smugkigge om ens kolleger laver noget, men det der politistat a la George Orwell kan han altså godt pakke sammen med! Det er ikke sjovt for ta da, der findes noget der hedder privatliv, privatsfære og præstationsangst for praktikaner, hvilket betyder at jeg ikke gider at han inspicerer i tide og utide. Den mand ejer ikke takt og tone. Jeg vil tage noter mens du er væk, der skal overbevise dig om, hvorfor han er den mest kiksede mand jeg kender. Han burde medvirke i The Office som sit normale jeg.
Min redaktør er også kikset.Vi havde besøg af den kommende praktikant i dag. Det var første gang han mødte alle på kontoret. Da kommende praktikant er på vej ud af døren igen, råber vores redaktør kækt efter ham: “Du stikker bare hovedet ind hvis du savner os”, hvorefter praktikanten bliver yderligere usikker og kropsforkert at se på. Hvad svarer man til det uden at lyde som en kold kyniker? Jeg tror næppe han ligefrem komme til at savne os!
Faktisk er savn et overdrevet fænomen. I hvert fald i mit liv. Jeg savner ikke så meget. Gør du? Det år jeg boede i Mexico snakkede jeg reelt kun i telefon med mine forældre fire gange. Det føltes som var det ugentligt.
Nå, men jeg er også kikset. Jeg skulle jo være croquismodel for en tegner hjemme i hans lejlighed på Østerbro i søndags. Jeg kommer ind og spørger usikkert om jeg skal tage skoene af?? .. ? Han kigger nysgerrigt på mig hvorefter han siger “ja, det er nok en god idé”. Darh! Det ved jeg da godt. Men men men. Nå, men faktisk fik jeg ikke engang et lille adrenalinkick ud af det som håbet. Det var faktisk meget – almindeligt. Der var tre tegnere, mænd på min fars alder, der betragtede og tegnede tingen, der var mig, den eftermiddag. Jeg undgik at se dem i øjnene og at kigge ned ad mig selv. Så cool var jeg alligevel ikke.
Det var også lidt mærkeligt at sludre med dem i pauserne. Splitternøgen. Iført en kop kaffe og intet andet. Kan du se det for dig? Jeg kan og griner en overbærende latter ad det her mærkelige liv.
Jeg sov hos en fyr nytårsaften i Århus. Jeg har sovet hos ham før. Vi snakker ikke specielt godt sammen. Vi er sådan nogle der kender mere til hinanden end om hinanden. Jeg skrev til ham “skal vi komme ind i det nye år sammen?”. Så direkte man bliver når man ikke har de der forbandede, hjernevaskende følelser. Det var god sex men tiden imellem var akavet. Nu er jeg jo heldigvis en sucker for pinlighed, så nød den der gysen som udspændt og dirrende usagthed fremkalder. Sendte en sms til ham i går, selvom vi ellers kun skriver sammen, når jeg føler for at være Easy Spice. Sådan, ud af ingenting: “Kan altså ikke ringe lige nu, vel Andreas. Er på toilettet.” Ha ha ha. Total sort yndlingshumor.
14 arbejdsdage tilbage. Når du er hjemme fra Incredible India så er jeg næsten færdig med skolebladet. Du burde se mit smil nu. Det er grande.
Spis noget malai kofta for mig. Det er så nams.
Jeg vil i seng. Gid jeg så kunne stå tidligt op i morgen og have god tid til at meditere. Ved bare at min hjerne går i reptil mode når vækkeuret ringer. Mit indre sovedyr har magten om morgenen. Det er svært at at ændre på, selvom jeg virkelig gerne vil være et smukt a-menneske.
kh pattebarnet
Fantastisk reportage fra bogmesse. Jeg overvejede at tage derud, og nu ærgrer jeg mig lidt. Hvornår er det ikke sjovt med en runde af kejserens nye klæder? Elitedanmark, din gamle luder, du er så billig! Ej, det er altså for sjovt! Det er præcis sådan det er: En eller anden driftig mediejunkie stiller et ”dybt” spørgsmål, og fordi den der bliver interviewet er for høflig til at skælde ud, svarer vedkommende. Jeg synes din reportage var så sjov, at jeg måtte læse den højt for min kollega Gry. Hun grinte, og sagde: ”Jarl Friis Mikkelsen, er han ikke død?”
Jeg må indrømme at jeg efterhånden glæder mig til at skifte praktikplads – for alles bedste. Jeg har allerede været for pinlig her. Føler mig jævnligt som et pattebarn, men min faglige mojo er væk, og jeg ved ikke hvor jeg skal begynde at lede efter den. Nogle gange har jeg haft oplevelsen af at ”jo sgu, jeg er god nok til det her”, men i al den tid jeg har gået på DJH kan det tælles på en hånd. Nå, men jeg vælger som regel ikke at tænke på det. Der er jo ingen grund til putte en sky på en pletfri himmel.
Dublin var en dejlig tid. Jeg var af sted med verdens dejligste fotojournalist og skulle interviewe KU’s dejligste professor. Det er han! Han er lige blevet udnævnt til årets underviser. Men ud over interview fik jeg drukket Irish Coffee, Guinness og spist Irish stew, som jo egentlig bare en sammenkogt ret med kød og grøntsager efter behag. No big deal.
Jeg blev kysset på da jeg var til en fest, som min room mate Marie holdt i weekenden. Jeg mener det – kysset på. Jeg nåede slet ikke at sige nej eller fra eller stop, før den her dreng havde sin tunge inde i min mund. Jeg prøvede at stikke af, men han var der bare hele tiden. Også da jeg skulle hjem. Så vi ender med at dele en taxa. Han skulle til Amager sammen med sin cykel. Jeg skal til ydre Frederiksberg. I min allergi mod at opkræve penge fra folk ender jeg med at betale hele turen. 300 kr. for at køre mig og ham hjem. Det er jo nærmest det modsatte af prostitution. Øv!
Blev drillet af en af Maries veninder, der var på besøg i går. Store spørgende, forventningsfulde øjne stirrede på mig mens jeg stod forsvarsløs over opvasken. Naaaii, der skete jo ikke noget, råbte jeg. Fik bare et “he makes you do strange thinks, grrrrr” tilbage.
Nu smser han mig hele tiden. Inviterede mig blandt andet på date i går. Skrev et kategorisk nej tilbage. Sådan et man virkelig ikke kan tage fejl af. Der var ingen krusninger på vandet – overhovedet. Han returnerede med et ”Min sunde fornuft siger at det ville være en god idé. Du virker som en super sød pige J Kan du aldrig overtales?” Kan allerede der konkludere at det er så som så med hans sunde fornuft.
Det kan virkelig mærkes når man scorer under sin liga hva. Sticks like gum. Nå, men om ikke andet har jeg fået et nummer, jeg kan bruge til noget telefonfis i weekenden. Han er velegnet materiale.
Kh. pattebarnet
… havde ingen ord
Vi praktiserer skam social omgang herovre. Med gud og hver mand og de grønne bude. Og med hinanden. Der er kuk i kassen i dag. En af vores historier til næste udgave, er en baggrundsartikel om det her med at universiteterne skal slås om basismidlerne. Det er blevet de store (KU, AU, DTU) mod de små. Forskning prioriteret mod undervisning. Dertil fandt jeg et billede på scanpix af en stor sumobryder mod en lille. I to udgaver. Mega grinern. På et af billederne ser man den lille bryder sidde på hug foran den store bamse, med ryggen til og bare baller. Nu har redaktøren lige fået den idé at vi sætter vores direktørs hoved oven på bamsens hoved. Han bliver ikke glad, men det kommer til at se for fucking sjovt ud.
Ellers laver jeg intet. Finder billeder, finpudser billedtekster, laver noter. Der er altid travlt/stille på sådan en fin måde inden det hele ryger i trykken. Burde finde på idéer til næste avis.
Mine veninder holdt fest i kæmpe koller på Østerbro i lørdags. Lige pludselig sov de begge, og efter at jeg havde tegnet skæg på den ene, vidste jeg ikke hvad jeg skulle give mig til. Så jeg tog snavern på og kyssede med sociologistuderende, der dansede kikset på den fede Austin Powers måde. Snavningen var nu temmelig uinteressant, men han blev ligesom hængende ved mine læber. Så sagde jeg at jeg ville hjem. Jo jo, det skulle han også. Han følger mig helt ned til Gl. Kongevej, og jeg stopper legen ved at sige at en stor pige som mig, godt kan køre resten af vejen selv.
”Stor pige”. Prøvede bevidst at plante negative associationer i hans hoved. Men han fatter nada. Samtalen forløb cirka sådan:
Dreng: Hvornår ses vi så igen?
Pige: Vi ses snart
Dreng: Skriver du så?
Pige: Ja ja, jeg skriver.
Dreng: Du er altså virkelig dejlig
Pige: … (havde ingen ord. Kun ansigtsudtryk…apropos: Dig)
Dreng: Det var fedt at møde dig
Pige: Mmm.. Det var fedt at møde m.. DIG!
Og der var ikke engang noget galt med ham.
Hvor er min mojo?
- J
