I weekenden fejrede jeg treårsdag med damen. Det er det, som vi kalder hinanden, mig og min bedste veninde. Vi har bad-taste-tema hvert år på vores årsdag, og i år tog vi på Jensens Bøfhus. Eller bare Jenneren. Egentlig skulle vi have været til bøf&bowling i Valby, men det var så usmageligt dyrt, at vi gik low-budget. Så der sad vi sammen med Hvidovre-segmentet, der sad tykke og tavse og sugede cola op gennem sugerør, mens de så ud til alt andet end at nyde den udtrådte pebersteak og de frie mængder fritter. Selv bestilte vi en tre-retters menu, der bestod af to overdimensionerede skåle nachos, en burger serveret i et rundstykke, en fantastisk banana split (som vi kun kunne nidstirre efter indtagelsen af det foregående) og så en gang så uforskammet betjening, at det var sjovt.
Jeg ved godt, at det ikke er din stil, det der med at pege fingre. Men vi tog ikke derhen for at føle os bedre. Vi tog derhen for at slippe for skinny latte og antropologer og Søbogaard og kalkunbacon. Og for at få lidt provinscharme. Og billig skyllefarve. Og duften af det, som vi selv har været, og som var skidesjovt, inden det blev korrekt og økologisk og dybt i øjenhøjde. Jeg savner halballer og gemte øl i busken udenfor. Jeg savner koncepter som all-you-can-eat. Jeg savner fødselsdage på Pizza Hut. Jeg savner mikrobølgeovnsmad. Bare en gang imellem. Jeg savner at snave offentligt.
Posts tagged skinny latte
Jeg peger ikke fingre
salus populi suprema les esto
Hvad laver du for tiden? Er du vip og travl? Jeg skriver reportage om jurastuderende der lærer om romerret på frivilligt latinkursus. Lyder det spændende for dig? Jeg har nemlig på fornemmelsen at min begejstring deles af de færreste. At den kan kaldes nørdet.Nu får læserne det smidt i hovedet ikke desto mindre. Mua ha ha.Jeg har fået en nissegave i dag. En sej skjorte i gul med sorte prikker i stilen vintage. Ved godt at det er blevet et fy fy ord. Den lå på mit skrivebord da jeg mødte i dag. Med venlig hilsen min kollega Gry med total god stil, halvdyre tøjvaner og overskud i både personlighed og garderobe.
Apropos fy fy. Jeg har fået fortalt at det efterhånden er utjekket at sige café latte på Bang & Jensen. Fordi det er blevet så gængs og et symbol på magelig velfærd og småborgerlighed. Men det smager jo godt for helvede. Derfor siger man nu ”jeg vil gerne have en kaffe med mælk” hvis man er kreativ klasse nok. ”Varm mælk,” spørger Mr. Barista så, og man svarer dæmpet ”ja tak”. Det kunne være sjovt at vræle ”har I skiiiiinny latte?” i deres bar. Bare for at være se om der så er nogen der krummer tæer på ens vegne.
Stødte for resten på sjovt ordfrådseri i går på Café Retro: It’s wonderful to live – so don’t die(t). T’et tilføjet af en anden end den oprindelige forfatter. Bare lige apropos skinny skummetmælkslatte.
Gud hvor jeg nørkler. Hvis der var en pinlighedsgrænse for hvor lang tid en praktikant må have om at skrive en reportage, så ville jeg kunne kendes for ret. Well, salus populi suprema les esto. Folkets velfærd skal være øverste lov.
