I julen spiser jeg chips for at genere min mor. Ikke fordi jeg er lækkersulten, men fordi jeg vil trodse. Fordi hun bedre kan lide den version af mig, der er slank og har ren hud.
På trods af min alder er jeg teenager i min mors selskab. Går uden make-up og lægger skoene op i de arvede møbler, så snart hun har bedt mig lade være. Fortæller hende, at hendes jokes ikke er morsomme. Trækker den tre minutter længere end høfligt er, når hun kalder til bords.
Min fætter opfører sig på akkurat samme måde. Svarer sin mor igen. Er sarkastisk. Saboterer det brætspil, vi alle forsøger at vride noget hygge ud af, så hun taber point. Går over grænsen og får en reprimande.
Der er intet som offentlige reprimander, der kan svøbe en julemiddag ind i et tryk. Som når han hvisler til sin mor, henover min roste rødkål med revet appelsin og nelliker: “Jeg hader, når du gør det der. Du udleverer mig altid,” som svar på en historie fra hans ungdom på Nørrebro, som hun forsøger at genfortælle, fordi han selv er klappet i.
De krydsede arme over den voksne mand. Trutmunden. De hævede bryn. Og så den der tavshed, der siger det hele.
Jeg kender den. Fra når min egen mor fortæller historier til fremmede om dengang jeg sked i bukserne i Avignon.
Han er 21. Jeg er 24. Vi opfører os som pattebørn af de to søstre, der er vores mødre. Forskellen på os to og på teenagere mellem 13 og 19, er jo blot, at vi er flyttede hjemmefra, passer videregående uddannelser og kan sætte dem til vægs i diskussioner. Jeg spekulerer på, om det er fordi vores mødre var fraværende fysisk og mentalt, da vi var teenagere, at de får tifold igen. Eller om det bare er fordi julens dens tvungne fællesskab og madsvineri sætter enhver ungvoksens tålmodighed på prøve.
… hm. Men lige så meget teenager, der farer rundt i mit blod, så snart jeg er under min mors tag, lige så meget granny bliver jeg åbenbart i min helt egen og kongens København. Nærmest dagligt. Er blevet pensionist.
I den forbindelse vil jeg gerne bringe den mest dybtfølte undskyldning til min veninde, som lørdag efter lørdag har set sin forhenværende løsslupne drikkekammerat af en veninde i tyverne, som plejede at komme hjem fra byture med blå mærker og uforklarlige tyvekoster i tasken, slumre hen foran fjerneren til en god dokumentar, bare fordi vi har lugtet til en flaske rødvin.
Det sluttede lige her. 2009 har rock’n'roll-tema. Vil du være med?