Posts tagged Panikdag

kh pattebarnet

Fantastisk reportage fra bogmesse. Jeg overvejede at tage derud, og nu ærgrer jeg mig lidt. Hvornår er det ikke sjovt med en runde af kejserens nye klæder? Elitedanmark, din gamle luder, du er så billig! Ej, det er altså for sjovt! Det er præcis sådan det er: En eller anden driftig mediejunkie stiller et ”dybt” spørgsmål, og fordi den der bliver interviewet er for høflig til at skælde ud, svarer vedkommende. Jeg synes din reportage var så sjov, at jeg måtte læse den højt for min kollega Gry. Hun grinte, og sagde: ”Jarl Friis Mikkelsen, er han ikke død?”

Jeg må indrømme at jeg efterhånden glæder mig til at skifte praktikplads – for alles bedste. Jeg har allerede været for pinlig her. Føler mig jævnligt som et pattebarn, men min faglige mojo er væk, og jeg ved ikke hvor jeg skal begynde at lede efter den. Nogle gange har jeg haft oplevelsen af at ”jo sgu, jeg er god nok til det her”, men i al den tid jeg har gået på DJH kan det tælles på en hånd. Nå, men jeg vælger som regel ikke at tænke på det. Der er jo ingen grund til putte en sky på en pletfri himmel.

Dublin var en dejlig tid. Jeg var af sted med verdens dejligste fotojournalist og skulle interviewe KU’s dejligste professor. Det er han! Han er lige blevet udnævnt til årets underviser. Men ud over interview fik jeg drukket Irish Coffee, Guinness og spist Irish stew, som jo egentlig bare en sammenkogt ret med kød og grøntsager efter behag. No big deal.

Jeg blev kysset på da jeg var til en fest, som min room mate Marie holdt i weekenden. Jeg mener det – kysset på. Jeg nåede slet ikke at sige nej eller fra eller stop, før den her dreng havde sin tunge inde i min mund. Jeg prøvede at stikke af, men han var der bare hele tiden. Også da jeg skulle hjem. Så vi ender med at dele en taxa. Han skulle til Amager sammen med sin cykel. Jeg skal til ydre Frederiksberg. I min allergi mod at opkræve penge fra folk ender jeg med at betale hele turen. 300 kr. for at køre mig og ham hjem. Det er jo nærmest det modsatte af prostitution. Øv!
Blev drillet af en af Maries veninder, der var på besøg i går. Store spørgende, forventningsfulde øjne stirrede på mig mens jeg stod forsvarsløs over opvasken. Naaaii, der skete jo ikke noget, råbte jeg. Fik bare et “he makes you do strange thinks, grrrrr” tilbage.
Nu smser han mig hele tiden. Inviterede mig blandt andet på date i går. Skrev et kategorisk nej tilbage. Sådan et man virkelig ikke kan tage fejl af. Der var ingen krusninger på vandet – overhovedet. Han returnerede med et ”Min sunde fornuft siger at det ville være en god idé. Du virker som en super sød pige
J Kan du aldrig overtales?” Kan allerede der konkludere at det er så som så med hans sunde fornuft.
Det kan virkelig mærkes når man scorer under sin liga hva. Sticks like gum. Nå, men om ikke andet har jeg fået et nummer, jeg kan bruge til noget telefonfis i weekenden. Han er velegnet materiale.

Kh. pattebarnet

Skriv en kommentar »

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.