Posts tagged ligeglæde

… og folk troede de kendte en journalist.

Jeg er lige blevet ringet op af en gammel gymnasiekammerat. ”Om jeg ikke liiige kunnet tænke mig at skrive en artikel, om noget med nogle skumle boligudlejere”. Herefter er min koncentration fraværende. Hører kun ord som papkasse, skandaløst, Silkeborg og ’næsten ikke trække vejret for skimmelsvamp’.

Hvorfor er det, at alle ens bekendte altid liiige synes, at man skal skrive en helt vildt spændende historie for dem? Bare lige til et landsdækkende dagblad. I stedet for at afbryde og sige sandheden (”Hør her, jeg synes det lyder som en røvdårlig idé, ydermere kedeligt. Og så er min faglige selvtillid by the way helt i bund for tiden. Hej hej, hav det godt, hej heeeej”), så sagde jeg ”Ja, send mig en mail om det. Så hører du fra mig.”

Heldigvis viste det sig at min gymnasiekammerat ikke havde gjort sin research grundigt nok. Han bor i Århus. Jeg heldigvis i Købbe. Og skimmelsvampen ude på den jyske hede i benævnte papkasse. Det er en dejlig tredeling.

He he, han sagde også, at han ville sende en forespørgsel ud på min skoles opslagstavle. Held og lykke med den, pal. Han skulle bare vide, at vi alle med største fornøjelse sletter alle de mails, der har den originale titel ”journalist til afslørende historie søges”.

Jeg har stadig ikke stresssvedpletter under armene. Dem jeg har, kommer af at jeg har spankuleret hen og tanket en choko milk i maskinen tre gange efter frokost i dag. Jeg bliver sindssyg – hører du? Jeg ved godt, at det er emotionel smålighed at hælde den her choko pine jammer ud over dig – jeg har jo for fanden selv bragt mig i den her suppedas – men

(hør her, den her sætning må du færdiggøre. jeg stikker for i dag)

Skriv en kommentar »

Zafran

Har fået skæld ud i dag. Af en ikke-kilde. Som gerne ville have været kilde i en artikel. Muligvis burde han også have været det, men trykkeriet godtog åbenbart artiklen uden Simon et-eller-andet fra Frit Forum. Ho ho ho. Al magt til journalisten.

Ej, men det var en af de der driftige ungdomspolitikere der ikke kan få nok af at udtale sig til pressen. Han fik sagt nogle meget nedladende ord i telefonen, og gad slash kunne ikke svare igen. Et – fordi jeg ikke ved særlig meget om det han snakkede om (altså jo, i retroperspektiv kunne jeg godt have forsvaret mig selv men…diskussionen om studenterdemokrati på uni er lang og evig, og bestående af døduenige parter). To – det har nok noget at gøre med at jegerpisseligeglad.

I løbet af samtalen gik min klap ned. Kom til at fokusere på trafikken uden for vinduet, og en kvinde på cykel med en meget grøn hat. Hvor mon hun har købt den? Strikket selv, måske? Og hvor er hun på vej hen, og og og øhh. Så er vi allerede der i samtalen hvor jeg håber at der ikke er blevet sagt noget, jeg skal have en kvalificeret mening til. Det gør jeg nemlig ikke i.

Jeg var til en venindes fødselsdagfejring på restaurant Zafran på Nørrebro. Bliver bænket ved siden af hendes gymnasieveninde og hendes over 40-årige kæreste. Manden, kæresten, er kååånstnertypen. Taler om sit japanske dukketeater, sin tid med undergrundsteateret, sin optræden i Dancer in the Darc i en scene som desværre blev klippet ud, fordi Lars ikke kunne få et af sine kameraprojekter til at fungere. Men han vil – naturelment – gerne arbejde sammen med Von Trier en anden gang. Og så ved han alt om verdens tilstand fra Libanon til Mexico, har en indsigt som de færreste i alle verdens religioner, og en dybfølt interesse i russiske folkeviser og østeuropæisk historie. Et emne som jo bare er bedst behandlet i bøger skrevet af Cambridge-forskere siger han, og sender mig sit bedste du-ved-hvad-jeg-mener-blik.

Pigen, gymnasieveninden, gestikulerer i store cirkler, mens hun snakker med på sin egen selektive måde. Som antropologistuderende er det hende der leverer samtalens fakta. Hun stemmer s’erne og smager på sine egne ord. Kender du mennesker der smager på deres egne ord? Muligvis lægger de også hovedet en anelse på skrå og kigger mod et fjernt, uudtømmeligt punkt i loftet. Jarh, det sucker. Det er så meget derfor jeg droppede at være intellektuel. Så skulle man sidde der og kloge sig på et eller andet man overhovedet ikke har personlige erfaringer med, og derfor være angst for at være den dumme. Fordi ens viden er hul. Ubrugelig. Blot et skjold mod angsten om at falde igennem som… Ja, som hvad? Det er jo spørgsmålet. Hvorfor er der så få der tænker den tanke til ende. Hvem fuck prøver de at imponere? De kære mennesker. Den der Marslows behovpyramide er idiotisk. Man behover ikke den samlede verdens anerkendelse for at nå op på toppen. Sad bastard, that Marslow.

Nå, men steeenern nok. Har efterhånden mødt de slags mennesker et utal af gange. De imponerer mig mindre og mindre. Angst er så kedeligt et fænomen. Men jeg gør vist bedst i at overveje hvorfor jeg bliver så irriteret over sådanne typer.

Skriv en kommentar »

Host, host

Har fået et virus. Havde haft mistanke om den længe, men i dag har jeg diagnosticeret mig selv.
Har fået ligeglæde. Det gør ikke ondt, jeg er tapper, men en dag i sengen med skuffelse kan virke lindrende på symptomerne, der er manglende handlekraft, flabede kommentarer og sløseri.
Er pissehamrendefuckingmeget ligeglad med erhvervsjournalistik og verdens kedeligste mand. Ja, for ham har jeg faktisk mødt. Han hedder Mogens og bor i Holstebro. Og så vil han sælge noget, der gør virksomheders elregning mindre. Ooog… såååå… taaaler… haaan… iiii… éeeen… toooneeeh…

Er stadig fuldstændig ude at skide.Min kilde nævnte lige i en bisætning, at han skulle til møde med IT Factory om lidt. Fordi han har nogle ansatte i klemme. Længere historie. Men han kaldte Stein Bagger et møgsvin. Enhver god journalist havde fået detaljer i sagen, og som minimum givet historien videre til nogle andre.Jeg sagde bare ’hm’ og lagde på.
Jeg sidder midt på en erhvervsredaktion, for fucking fuck’s sake.
!&?/¤#!
Er en slem, slem journalist.

Skriv en kommentar »

tabula rasa

Guddommeligt. Du gør det gang på gang. Jeg har tænkt på at svare lige siden, men jeg er som lammet på job for tiden. Kan slet ikke huske hvordan man bedriver journalistik, og ser ingen historier. Kun meningsløse spekulationer. Og nu skal jeg til på fagfestival søndag og mandag (slesvig?) og på job i Dublin næste uge, så pludselig har jeg mega pres over mine artikler, der foreløbig kun rådner op inde i mit hoved. Skal eventuelt liiige skrive forsidehistorien. Har kun to kilder so far, og min hjerne er så blank som et blackboard. Det tegner aldeles lovende. NOOOOT.

Jeg var også ved at knibe en tåre for Obama. Det sætter ganske rigtigt ens problemer i perspektiv.

Vi ses til housewarming på lørdag. Jeg kommer lidt sent for har en date med min kollega og basement teater, som heldigvis ligger tæt på dig på Vesterbro. Fedt med fest. I badly need. Jeg skal for resten ud at føjte med en veninde i aften. Skal du med? Vi starter med noget spisning og hvad man i ungdomssprog kalder forfest hos hende i Dybbølsgade. Feel abso-fuckin-lutely free to join. Det ville være en fornøjelse. Og tag venner med hvis du vil.

Nej nej nej, jeg sidder her og panikker på tastaturet. Det skal fandme være løgn.

Jeg er bare glad for at jeg skal redde børnene i et halvt år fra februar. Den sidste stump praktik skal dælmer fyres af på noget udland. Hælder mest til Paris eller Buenos Aires i disse dage.

Skriv en kommentar »

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.