Jeg skriver til dig fra et kosteskab i Herning. Er blevet installeret på cirka to kvadratmeter. Her er seng, tv, skrivebord, skrivebordstol, stuebord, skab, buksepresser (?) og lænestol. En anelse trangt. Til gengæld må man ryge. Tror muligvis Best Western Herning er det eneste sted i landet, hvor der endnu er opsat askebægre over toiletrulleholderen. Arhja. Havde lyst til at snuse til tingesten for at sidde der og indånde fortidens duft. Tiden før alverdens forbud. Tiden før hovedstaden forsøgte at genskabe sin tabte uskyld. Herning er en gammel, skamredet luder – og hun står ved det.
Har selvfølgelig ikke selv cigaretter med. Er åbenbart blevet hjernevasket af København.
Noget andet, der heller ikke sker andre steder i landet:
Østerbro-jurist og HR-konsulent, Helle K: “Hvis man virkelig skal spise godt her i nærheden, hvor skal man så gå hen?”
Herningensisk receptionist på Best Western (tænker sig om, ret længe endda, men proklamerer så halvstolt): “Så er det enten Bone’s henne på hjørnet, eller Jensens Bøfhus lidt længere oppe ad gågaden.”
… ubehagelig pause på vores side af skranken. Vi er jo latte-mennesker. Ikke fri-isbar-mennesker.
Østerbro-jurist: “Øhm… hm. Øhm… hm. Altså. Hvis nu… er der andre steder?”
Herningensisk receptionist: “Hm… ja, så er der A Hereford Beefstouw ude i Lund. Men det er sådan 5-10 minutter i bil herfra.”
Igen skete det. Herning, din gamle kælling. Herning er stedet, hvor skinny latte ikke findes. Hvor man godt må være dagplejemor, selv om man ryger ude i sin have. Hvor bacon kommer fra svin, ikke fra kalkuner. Hvor Jensens Bøfhus har en kæmpe omsætning, fordi folk her har forstået, at all-you-can-eat fritter til din 250g blodige satan af en bøf kraftedeme er fedt. Og så er der fri sovs til. Nej, ikke sauce. SOVS.
Det skal lige siges, at min holdning til det her projekt Tour de Erhvervsdanmark på forhånd havde været noget… lunken. For ikke at sige direkte negativ. Men i sidste uge besluttede jeg mig for at få det overstået – måske endda more mig en smule undervejs. Men hvad sker der lørdag og søndag inden afrejse? Jeg bliver syg. 4 real. Men fordi min holdning som sagt havde været så megarådden på forhånd, så ville en sygemelding lugte aaaalt for langt væk af pjæk. Så igen tog jeg overskudskappen på, fik brækket mig færdig og stod på et fly til Rønne. Som i på Bornholm.
Gennemførte dagen i Rønne, Svaneke og Hasle på hjernevask af mig selv (kan varmt anbefales – virker i pressede situationer) og en spand kodier og en del frisk frugt.Tilbage i Rønne Lufthavn mandag aften kunne jeg godt mærke, at der var noget, der skulle afregnes. Så umiddelbart inden afrejse til Kastrup måtte jeg styrte ud på kummen og ofre i hvad der må have lydt som et indianerritual af dimensioner. Voldbrækkede mig. Simpelthen.
Og hvem sidder og “nyder” sin middag umiddelbart uden for døren til toilettet i Café Take-Off? Direktøren for fucking Dansk Industri. Cirka dén vildeste kilde, hvis man er en narrøv af en erhvervsjournalistpraktikant. Lars Goldschmidt ham selv. Tror ikke staklen var i tvivl om, at der foregik noget ondt på dametoilettet hin mandag decemberaften i Rønne.Solointerview med den mand nogensinde? Nej tak. Han har bare at holde sig fri fra skandaler i min sidste tid på bladet. Skal ikke risikere at møde ham nogensinde igen. Vi var fandme lige nået til nikke-hej-stadiet, fordi vi er rendt ind i hinanden til tre konferencer inden for tre uger. Han kan glemme det herfra, kan han.Fuck, en farce. Troede fandme jeg skulle dø.Måtte bide i æblet og melde mig rigtigt syg i går. Og lege tapper i dag og stå op klokken 05 for at kunne møde iværksættere i Middelfart klokken 9.
Havde en interessant samtale med nogle HR-mennesker fra en international organisation, som jeg altid har anset for at være lidt hokus-pokus, fordi de går ind for kassetænkning af mennesker, og fordi de tilsyneladende kan redegøre for andre menneskers bevæggrunde og handlemønstre. Og så inddeler de folk i… farver. Og bruger legoklodser, kasketter og farvekort i deres evaluering af mennesker af kød og blod.Nå, men de tildelte mig så farven gul. Som åbenbart er noget med at være kreativ og flyvsk og spontan og sprudlende. “Sådan lidt Nynne-agtig”, som den ene sagde (umiddelbart inden jeg begik bestialsk karaktermord på hende). Men egentlig blev jeg glad. For nogle få måneder siden kunne jeg ikke ønske mig andet end at være blå. Blå er analyserende, rationel, systematisk og pålidelig. Men jo mere jeg fedter mig ind i det her fag, jo mere forstår jeg hvor lidt jeg er skabt til fakta, tal, beviser og systematik. Og hvor meget jeg elsker kunst, bevægelse, patos og fiktion.
Okay, freakin’ nok om mig.
Frokost med leopard-professor? Som i en date? Med en professor?? Må man egentlig det. Ja, selvfølgelig. Har du været af sted? Tell me goddam everything.
Plusord: Indædt. Goddam. Hånddelle. Dørspion.
Minusord: “Frikadunse”. Kanon-. Næsehårstrimmer.
