Posts tagged Gun-Britt

Starstruck (til ære for Gun-Britt)

Selvsmagning. Har på fornemmelsen, at sidst jeg sad over for en tøs med blikket rettet mod loftet smagende på sine egne stemte s’er, var på DJH. Der var hun bare en nordsjællandsk knægt, havde raget alt sit hår af, var iført spidse sko, slim jeans og en modeklud af et tørklæde. Og havde dannet sig en mening om både magt og demokrati og den fjerde statsmagt uden nogensinde at have set andet end indersiden af sit gymnasium og – hvis vi var heldige – trekket lidt i et udland i et halvt år.

Selvsmagning. Arh jaer. Nu skal du høre om en kendis, som ikke er selvsmagende. Som ikke gider høre tale om brandingstrategier (‘ved du hvad? Jeg er dygtig – dét er mit brand’) og som ikke smider om sig med penge, selv om hun kan. Men investerer dem i sin egen evige skolegang.
Gun-Britt.
Ja, du er så ikke klar over, hvem hun er, men det er hende den smækre 58-årige frisør, som satte hår på grå husmødre på morgen-tv i nogle år, og i øvrigt er Danmarks bedste frisør. Klædt helt i sort, of cårse. Det er hendes slags. Altid.
Jeg kom til kort som journalist. Det gjorde jeg. Jeg blev så betaget, at jeg glemte at gå hende på klingen. Og bare lod hende tale.
Jeg kunne jo fx have spurgt hende, hvilke tanker hun helt ærligt gør sig om fremtiden. Men hun fejede mig af og sagde, at hun bliver ved så længe det er sjovt. Ja, men hvad så efter det? Men gad jo heller ikke minde hende om, at hun jo ikke just er nogen vårhare længere.
Ville langt hellere høre hendes historie om den lille, ordblinde pige fra Nordjylland, som ingen troede på, og hvordan hun så ved egen hjælp og målsætning slog igennem som frisør herhjemme og i New York.

Dét er da en god historie!!
(Nanna Jespersgård ville korse sig, hvis hun læste mine indslag på interviewudskriften. ‘Nå? …jaja! …spændende! …ja? … nå? … wow!’)

Mental image fra firmajulefrokost, der nærmest var sparet væk, og derfor bare var en skolefest med 800 mennesker, og derfor no further big deal: Jeppe Nybroe, der svinger Rikke Hørlykke rundt i en dans, mens Master Fatman vender plader til. Moro.
Fik ikke vekslet et ord med Nybroe. Thank God.

Fik derimod gjort mig selv til grin over for en Cavling-nomineret – men det er en anden historie. Skal simpelthen lære ikke at være starstruck, bare fordi der er en dygtig person inden for rækkevidde. Men det er en fejl ved mig. Min bofælle er venner med Thure Lindhardt, og jeg har måtte få bofælle til at sværge på, at han ikke bringer skuespilleren ind i vort hjem, mens jeg er der – fordi det ville blive en så dum affære, at det ikke kunne være godt for noget.
Fordømt.

PS.
Gun-Britt kiggede halvlænge på mit hår, lige da hun sagde ‘jeg er bekymret for mit fag. Der er mange dårlige hårresultater derude’. Hm. Blev først virkelig såret, men jeg trænger altså også til en god klipning – men så indså jeg, at hun nok kigger på dårlig klippeteknik på civile damer, som jeg kigger efter stavefejl hos avisernes skribenter.
Erhvervsrisiko.

Skriv en kommentar »

Om bogforum og Susse Wold

En ørn? Jeg har hørt den før. Andre har sagt, at der også var lidt ugle over mig. Og andre igen mente, at jeg lignede Jack Nicholson eller Dildo-Jill. Min mormor syntes, jeg lignede Isabella Rosselini. Min mor synes, jeg ligner hende selv. Og efter al den sammenligning er jeg blevet enig med mig selv om, at jeg nok mest af alt ligner mig selv.

Jeg var til Bogforum i weekenden. Og mens jeg stod og så på Susse Wold blive interviewet af Jarl Friis-Mikkelsen, kunne jeg kun ønske mig at skrive om det til dig.Åh, hvor stod der mange gamle damer nærmest med tårer i øjnene over konens banale, metaforiske billeder på livet.

Jarl: ”Din bog hedder Fremkaldt, som både kan henvise til teaterscenen og til fotografiets verden (flot set, Sherlock). Vil du sige, at dit liv er blevet fremkaldt i et mørkekammer?”
Susse (noget puzzled over spørgsmålet, men Jarl ser så insisterende ud, at hun beslutter sig for at se pæn ud og svare pænt):”Altså. Jeg har det nok sådan, at hænger man mit liv op som perler på en snor, så vil nogle være mørke og nogle lyse. Men nu hænger de der, og jeg kunne ikke ønske mig en anden perlekæde.”

Jarl: ”Hvilket ord vil du sige står igen, når du kigger tilbage på dit liv?”
Susse (og det er ikke i hendes kunstpause til at spore, at hun er dødtræt af den slags spørgsmål. U-las-te-lig): ”Taknemmelighed,” siger konen og sender et så forelsket blik til sit livs kærlighed, Bent Mejding, som hun har været gift med tre gange, og som står to skridt fra mig.

Men er måske bare ikke så meget fan af megastore elitebogfora om den litterære elite for eliten (og for gamle damer), hvor den væsentligste goodie at tage med hjem er denne: jeg kan nu sige, at jeg inden for tre timer har set Lars Bukdahl, Helle Helle, Jarl, Susse, Nils Thorsen, Alberte Winding og ham den nye fra Go’ aften Danmark. Ikke engang en billig bog eller noget. Jeg følte mig bollet i røven, det gjorde jeg.

Jeg tror egentlig ikke min entusiasme blomstrer her på arbejdspladsen. I morges spurgte jourhavende faktisk ’er du okay?’.

Og ja. Jeg er okay. Men når de sætter mig til den ene umanerligt kedeligt og svære opgave dag efter dag, så kommer jeg altså til at ligne mig selv i fjerde klasse, når jeg bøvlede med hjemmeopgaver i matematik. Jeg fatter ikke det her. Og jeg er pisseligeglad med det. Og det er røvkedeligt.
Sådan så jeg ud i går (som én i fjerde klasse), da jeg skulle assistere på en opgave om… generationsskifte. Vil ikke underholde med, hvad dét så betyder, men der stod generationsskifte på den ordre, der overrulede mit portræt af Gun-Britt Zeller, som jeg ellers brændte efter at komme i gang med. Og jeg brænder fandme sjældent.

Og det der transseksuelle-tema blev naturligvis syltet, fordi ’det altså var for marginalt’.


… hov. Kom lige til at hundse med min chef. Men looks like Gun-Britt måske er back on track.


Vi har glemt plus- og minusordene, du.
Plus: Trussetyv. Gulddragt. Narniaskab. Sommervise.
Minus: Kussemagnet. Krom. Pikkemand. Sommersalat. K-salat.

Skriv en kommentar »

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.