I dag har jeg været en padde. Sådan én der møder op i hættetrøje i XL og kun nødigt stikker sit hoved ud i verden, hvis folk kalder mit navn mere end én gang. Jeg føler mig socialt kneppet efter fagfestival. Kunne godt have brugt en dag i menneskelig cølibat. Eksklusiv facebook, naturligvis.
I morgen er jeg derimod en due. Du(e) som i Dublin. Sidst nogen skulle sætte ord på hvilket dyr jeg ligner, fik jeg at vide at jeg minder om en due. Det tog pippet fra mig. Bååååp. Ho ho, forsto du den hva, forsto du den?
Du kunne faktisk også godt være i fuglekategorien. Men lidt mere ørneagtig.
Fagfestival var.. stor og overvældende. Der var så mange djh’er at jeg undgik øjenkontakt eftersom jeg kunne regne ud hvordan en eventuel samtale ville begynde.
”Nå, så hvor er du i praktik henne? Er det godt?” Så hellere gå amok i kaffebuffeten, tilrane sig reklamekuglepenne og lure på sine journalistidoler. Alle dem der er smarte i en fart var der jo. Og hørte en masse foredrag af forfattere og om at blive forfatter. Jeg havde en super syret oplevelse med Morten Sabroe. Han ævlede løs, indskudte sætninger som han kalder det, og på vej ud ad ud en tangent nævnte han en taxachauffør, han engang var blevet samlet op af. I Grenå. Jeg kender ham, fra hele mit liv. Han er død nu. Tragisk ensom skæbne. Syret at hans minde af alle steder lever videre i Sabroes hoved. Begyndte faktisk at tude under foredrag. Var bare ikke lige forberedt. Han døde for nylig, og hans forældre er som bedsteforældre for mig.
Jeg nævnte det for Morten Sabroe bagefter. Min mor bliver så star struck når hun hører at jeg har snakket med ham.
Tak for positive vibrationer over HKH Showhorse. Nogle gange tænker jeg, at jeg skriver til marginalerne, men hvor er det dejligt at mine yndlingslæsere forstår mig. Selv Inge-Lise kunne tage sarkasmen – som jo heller ikke var rettet mod kongehuset, men mod sådan…samfundet generelt. Dvs ingen helt konkret. Jeg tør jo nemlig ikke hænge folk ud.
Køsh.
