Posts tagged evaluering

[indsæt selv sexet rubrik. forfatteren er løbet tør i den kategori]

Er skideharm. På skolebladet, som jeg nu har forladt, blev jeg rost for mine efterkritikker. I tirsdags sendte jeg min sidste af sted – og først i dag kommer der reaktion på den. Ni dage senere. Jeg havde kritiseret, at en skribent havde brugt en sætning om, at plejepersonale nok ikke syntes, at det var en specielt sjov opgave at tørre røv på ældre, og at det desuden måtte være uværdigt for de gamle sådan at skulle tørres af af yngre mennesker. Det rasede jeg over, for det var en så stupid bunke sætninger at bruge i et blad, der prøver hårdt at blive taget seriøst. Journalisten raser i dag tilbage. Kalder mig dum, bedrevidende, arrogant og sætter ordet efterkritik i citationstegn. Wah wah wah “efterkritik”. Out loud. Har han så gået og været vred i ni dage?
Hm. Glæder mig over, at de mundtlige reaktioner på efterkritikken var bifaldende til min fordel. Glæder mig til at se flere reaktioner på hans raseri… venter på mit udspil, indtil nogle af de voksne har blandet sig.

Hvorfor går medierne i øvrigt amok over den modeuge? Uuuh, sæsonens farver er hvid, sort og brun, hørte jeg nogen på en skærm juble efter Vero Modas modeshow i går. Arrhmen altså. Er der ikke modeuge hvert halve år? Er det egentlig nødvendigt med storskærme med live streaming fra Kulturkajen på både Rådhuspladsen og Højbro Plads? Og hvorfor er det dagens forsideværdige nyhed, at Mary D. på sin fødselsdag har overværet Rützous show?
Noget andet jeg studsede over. Hvorfor er det en tendens, at det er mere og mere feminint for catwalkende småpiger født i 1992 at ligne mænd? Er det den nye kvinde? Mænd? Seriøst. Nogle af dem ligner altså trækkerdrenge fra Paris.

C U. Til bag-in-a-box-rødvin og vores to yndlingstøser på Nørrebro i aften.

Skriv en kommentar »

Praktikant evakueret fra dødsfælde

Sidder på min pind og lugter. Jeg blev evakueret i nat. Brand i opgangen. Alle ok, alt vores inventar ok. Men tilbragte en lang rum tid i en politibil mellem 3 og 5 i nat med morgenånde og Anna Pihl, mens røgdykkeren Mogens slukkede hele stueetagen.
Rimelig actionpacked hverdagsnat! Er søvnbestjålet og laver ikke en skid. Blev heldigvis opfordret til at tage en “kort dag”. Mon den korte dag snart er ved at være der? Normalt sidder jeg her jo til 16-17-tiden. Er en kort dag så klokken 14? Sidder jo alligevel bare og finpudser allerede færdige artikler og lugter brændt og af sved, fordi jeg var for oprørt i morges til at gå i bad. Fandt faktisk sod i ørerne. Skulle afgjort lige have taget det bad.

Var til evaluering i går. Fik ros. Og den evindelige ’du er sgu for hård ved dig selv’. Den var rar at få, faktisk. For var lige ved at drukne i mindreværd, og så er det rart at høre nogen sige, at det kan man godt pakke meget langt væk. Fik at vide, at jeg virkelig havde produceret meget… og dét kom bag på mig. Troede min produktionskurve lå og svømmede nede omkring den røde bundlinje. Hm. Måske skulle jeg tage at arbejde med det så. Mindreværdet, altså. Og måske også min egen æselattitude, for den har jeg ligesom dig rigeligt af. Især her på falderebet.

Chef: ”Dansk Industri holder arbejdsmiljøkongres i Odense i morgen. Kunne du tænke dig en tur til Odense?”
Mig: tænker mig meget grundigt om og vejer pro mod con og får ham til at stille sig enig i: ”… så det kommer jo til at knibe, kan du se.”
Chef nikker og fortrækker.

Gu’ kommer det da ej til at knibe! Men jeg giiiider ikke til DIs kongres i Odense, for jeg VED bare, at det kun bliver en lille smule mere ophidsende end at se maling tørre! Og desuden har jeg jo det der udestående med direktøren i organisationen (som jeg, arhrerm, var svineheld fra at kaste op på tilbage i december), som gør, at jeg ikke kan møde den mand igen.

I øvrigt kan jeg ikke lægge ud for turen, for jeg er kommet til at smide mit Visakort i en skraldespand på 7-Eleven, haha. Fuck, hvor dumt. Så herligt dumt.

Skriv en kommentar »

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.