Posts tagged Dagbog fra Midten

Dette er ikke en politisk analyse

Jamen, Khader-filmen var virkelig god. Se den i øvrigt på www.dr.dk/dr2/dokumania. Den viste ret flot, at det er dumt at bedrive politik, hvis man hverken har en kurs, tæft, kynisme eller omgiver sig med ret skarpe hjerner. Det kunne vi jo have sagt os selv, men ingen kunne have lært os den lektie som Christoffer Guldbrandsen.

Jeg interviewede Søren Pind om sagen dagen efter. He wasn’t pleased. Han kaldte det et væmmeligt og lavt studie i mindre bemidlede menneskers fejltagelser, og at den interesse publikum viser for filmen grænser til nekrofili: en pervers interesse for en sag, der som politisk projekt er dødt.
Jeg er ikke enig med ham, for de hoveder stillede fandme selv op, og Gitte Seeberg har selv sagt, at filmen giver et retvisende billede af det cirkus, der var Ny Alliance (frit fortolket, red., og også ret nemt for hende at sige, når hendes tegnefilmsfigur havde den forsmåedes heltekåbe på). Men jeg syntes faktisk om Søren Pind. En mand, der udelukkende taler i rubrikker, og som lader sig rive med i en grad, at han fremstår lidenskabelig.

Lidenskab i politik – se, det er ikke en dum faktor.

Ikke at jeg på nogen måde har forstand på, hvad jeg snakker om. Skal nok lade være at bedrive politisk analyse.

Skriv en kommentar »

Rekvalme

Har du tidligere hørt udtrykket “the media is the message”, “change the script” eller “spidskommunikation”? Vores kommunikationschef Mogens har en fortid i reklamebranchen. Det er tydeligt at høre. “Altså, vi skal vide om vi laver en resultatkampagne eller en imagekampagne. Det har utrolig stor indflydelse på ‘wordingen’”.

Blink blink. Så sidder alle os røde NGOer og synes, at det lyder lidt for smart. Ligesom da sprælske initiativ-uden-tanke-for-budgetter-Mogens indleder mødet ved at lukke døren og sige “det her er et ja-rum. Det vil sige, at man svarer hinanden med “jeg synes det er en rigtig god idé, OG”.” Hvortil vores no-funny-business-chef siger: “Men hvis jeg skal sige min ærlige mening, så bliver jeg nødt til at sige “jeg synes det er en rigtig god idé, MEN”. Dertil svarer Mogens: “Så, nu har du allerede været negativ. Du sagde men.” Hun stirrer bare olmt som svar.
Sådan fortsatte det resten af dagen. Som to børn der skændes, selv om forældrene har sagt, at de ikke må.

Han, kommu-Mogens, er nu cool. I dag, mens chefen har ferie og min vejleder har meldt sig syg med hold i ryggen (??) og derfor ikke har kunnet stoppe hans projekter og idéer, har han givet mig ansvar for informationsmaterialet til en kampagne til Store Ringedag. Skrive breve og annoncer. Og ringe til de ambassadører, som skal være med som lokkemad. “Bare dem som du synes er seje”. Weps. Det bliver Ellen Hillingsøe kunne jeg hurtigt beslutte. Hun er en af mine yndlings kendisdanskere. Bubber er dømt ude. Det ville være negativ publicity. Fandme uhyggeligt hvis han skulle ringe hele Danmark op i vores navn.

Det er ikke så meget journalistik, men jeg kan lide at arbejde for en god sag. Om det så er reportagen fra fattigdomsdanmark eller som nu: Kampagnemøder. De to ord der blev brugt mest i går var for resten synergiflow og kant. “Vi skal have mere kant”. Kender du typen? Jeg brækker mig. Alle vil have mere kant. Mon the new black bliver at man skal være uden kant, for at have kant? Nej, det er absurd, but so is kant!

Hvordan var Khader i doku? Jeg har set, at adskillige kloge Hans Engell-typer har analyseret lortet i dagens presse, men jeg vil hellere have din mening. Har du for resten lagt mærke til, at mit praktiksted har været en del i medierne på det seneste? Jeg jubler, når jeg i presseklippene til organisationen kan sende  “vores egne” folks citater. Det skøre er, at jeg allerede har påtaget mig NGO-identiteten. Våpti, så kom jeg med på holdet. Mennesker sucker for tilhørsforhold. Nogen inde i mig gør i hvert fald.

Måske Ny Alliance skulle have arbejdet lidt mere på at skabe noget, som deres politikere kunne knytte sig til.

Skriv en kommentar »

Spirituel overdosis

Ro på.
En skal jo være den første til at sige ”Brian, kan du ik liiige gentage, hvad du sagde der,” og ”kan du forklare det på almindelig dansk” og ikke mindst ”jeg må indrømme, at jeg ikke har fået set på de bilag eller læst mødereferatet – sandsynligvis fordi jeg ikke var bekendt med deres eksistens”. Ej, jeg vedkender at det er pres, og godter mig samtidig over, at jeg har valgt at arbejde med NGO i stedet for landsdækkende nyheder af den fæle slags. Fåååck en god beslutning. Sådan en mail fra dig resulterer i mange selvkrediterende rygklap her hos mig. Men jeg har stor respekt for, at du kan og vil.

”Pistol, der ikke skulle sidde i bæltet, når man kunne fyre den af”:  Din kendisjournalist slash work crush virker lidt halvfarlig. Som en der i virkeligheden drømmer om at være betjent i stedet for journalist. Er det nu rigtig klogt? Hrm, om ikke andet ville din ronkedor-daddy blive stolt, hvis du – rent hypotetisk og med endnu mere karaktermord på kone og datter – tog ham med hjem til præsentationsrunde.

Jeg har haft weekend af den selvopbyggende slags. Hørt loads and loads of klassisk musik, der har sådan en beroligende effekt på ens hjerteslag (Schuberts Ave Maria – hør den, mærk den, vær den!) og syet knapper i genstridige tekstiler, mens jeg har lyttet til taler af Maharaji/Prem Rawat. Jeg havde så mange løse knapper, at jeg nærmest har fået en spirituel overdosis. Spiritual OD – ha, det lyder egentlig meget sejt.

Jeg har stadig ikke fundet mit sprog! Jeg ved ikke hvor det er henne. Kuk kuk. Og det bliver jo ikke bedre af jeg pt skriver til nettet i den der stringente og kønsløse form.

Tak for sidst btw. Men jeg må springe doku-biograf med Dagbog fra Midten over  på tirsdag. Havde glemt at min mor har inviteret på lam. Mad kommer før Khader. Ad, vil aldrig mere nævne de to ting i samme sætning.

Nå, men lunsj! Hasta despues de Brian Mikkelsen.

Skriv en kommentar »

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.