Havde aldrig troet at jeg skulle sige det, men jeg savner journalistik. Det der som du laver. Det helt klassiske. Hurtige kommentarer. Handling.”
Den sætning vil jeg gemme som en lille gave bagest i min reptilhjerne, indtil jeg en dag kan pakke den op og vise den til dig, som en lille rest af dig, en reminiscens af din indre nyhedshund.
Jeg vidste, den ville gø eventually. Den måtte den jo. Du er så kold over for kilder, eksperter og al deres vås og snobberi. Du går kontra på sådan noget, og lige netop derfor har du guts til at sidde i denne svedige armhule af en onlineredaktion, hvor vi arbejder ud fra devisen om, at læserne sultent overvåger alle vores skridt og fejl og sejre. ”Vi må ikke lade læserne vente,” bliver der altid – lidt for jovialt – sagt efter frokostpausen. But I like it.
I dag skal jeg skrive om nørder. Der er åbenbart noget, der hedder Unix-tid, og i aften er det sådan lidt ligesom milleniumnatten, du ved, Y2K-problemerne og sårn. Bare godt. Eller, faktisk ved jeg det ikke. Når jeg forsøger at researche på det der, der skal ske i aften, som jeg ikke ved hvad er, så kommer der bare en masse tekster op med programmeringskoder, LOL’er og *ggg* og den slags nørdede indforståelser.
Så nu ringer jeg til formanden for foreningen for danske unix-brugere. De er en ret big deal. De har fået Reboot-prisen (??) for at have bragt Internettet til Danmark og for at have arbejdet med det i 20 år… Det er sgu da noget af en pris. Men jeg kan kan kan kan ikke tage seriøst, at formanden hedder… Svenne. Og til efternavn Krap! Forestil dig lige en web-mand, hvis online liv foregår på engelsk… hedder han så bare Crap størstedelen af sit liv? Men ja, sådan er det. Og nu skal jeg interviewe ham.
