Ro på.
En skal jo være den første til at sige ”Brian, kan du ik liiige gentage, hvad du sagde der,” og ”kan du forklare det på almindelig dansk” og ikke mindst ”jeg må indrømme, at jeg ikke har fået set på de bilag eller læst mødereferatet – sandsynligvis fordi jeg ikke var bekendt med deres eksistens”. Ej, jeg vedkender at det er pres, og godter mig samtidig over, at jeg har valgt at arbejde med NGO i stedet for landsdækkende nyheder af den fæle slags. Fåååck en god beslutning. Sådan en mail fra dig resulterer i mange selvkrediterende rygklap her hos mig. Men jeg har stor respekt for, at du kan og vil.
”Pistol, der ikke skulle sidde i bæltet, når man kunne fyre den af”: Din kendisjournalist slash work crush virker lidt halvfarlig. Som en der i virkeligheden drømmer om at være betjent i stedet for journalist. Er det nu rigtig klogt? Hrm, om ikke andet ville din ronkedor-daddy blive stolt, hvis du – rent hypotetisk og med endnu mere karaktermord på kone og datter – tog ham med hjem til præsentationsrunde.
Jeg har haft weekend af den selvopbyggende slags. Hørt loads and loads of klassisk musik, der har sådan en beroligende effekt på ens hjerteslag (Schuberts Ave Maria – hør den, mærk den, vær den!) og syet knapper i genstridige tekstiler, mens jeg har lyttet til taler af Maharaji/Prem Rawat. Jeg havde så mange løse knapper, at jeg nærmest har fået en spirituel overdosis. Spiritual OD – ha, det lyder egentlig meget sejt.
Jeg har stadig ikke fundet mit sprog! Jeg ved ikke hvor det er henne. Kuk kuk. Og det bliver jo ikke bedre af jeg pt skriver til nettet i den der stringente og kønsløse form.
Tak for sidst btw. Men jeg må springe doku-biograf med Dagbog fra Midten over på tirsdag. Havde glemt at min mor har inviteret på lam. Mad kommer før Khader. Ad, vil aldrig mere nævne de to ting i samme sætning.
Nå, men lunsj! Hasta despues de Brian Mikkelsen.
