[indsæt selv sexet rubrik. forfatteren er løbet tør i den kategori]

Er skideharm. På skolebladet, som jeg nu har forladt, blev jeg rost for mine efterkritikker. I tirsdags sendte jeg min sidste af sted – og først i dag kommer der reaktion på den. Ni dage senere. Jeg havde kritiseret, at en skribent havde brugt en sætning om, at plejepersonale nok ikke syntes, at det var en specielt sjov opgave at tørre røv på ældre, og at det desuden måtte være uværdigt for de gamle sådan at skulle tørres af af yngre mennesker. Det rasede jeg over, for det var en så stupid bunke sætninger at bruge i et blad, der prøver hårdt at blive taget seriøst. Journalisten raser i dag tilbage. Kalder mig dum, bedrevidende, arrogant og sætter ordet efterkritik i citationstegn. Wah wah wah “efterkritik”. Out loud. Har han så gået og været vred i ni dage?
Hm. Glæder mig over, at de mundtlige reaktioner på efterkritikken var bifaldende til min fordel. Glæder mig til at se flere reaktioner på hans raseri… venter på mit udspil, indtil nogle af de voksne har blandet sig.

Hvorfor går medierne i øvrigt amok over den modeuge? Uuuh, sæsonens farver er hvid, sort og brun, hørte jeg nogen på en skærm juble efter Vero Modas modeshow i går. Arrhmen altså. Er der ikke modeuge hvert halve år? Er det egentlig nødvendigt med storskærme med live streaming fra Kulturkajen på både Rådhuspladsen og Højbro Plads? Og hvorfor er det dagens forsideværdige nyhed, at Mary D. på sin fødselsdag har overværet Rützous show?
Noget andet jeg studsede over. Hvorfor er det en tendens, at det er mere og mere feminint for catwalkende småpiger født i 1992 at ligne mænd? Er det den nye kvinde? Mænd? Seriøst. Nogle af dem ligner altså trækkerdrenge fra Paris.

C U. Til bag-in-a-box-rødvin og vores to yndlingstøser på Nørrebro i aften.

Say your words