Selvsmagning. Har på fornemmelsen, at sidst jeg sad over for en tøs med blikket rettet mod loftet smagende på sine egne stemte s’er, var på DJH. Der var hun bare en nordsjællandsk knægt, havde raget alt sit hår af, var iført spidse sko, slim jeans og en modeklud af et tørklæde. Og havde dannet sig en mening om både magt og demokrati og den fjerde statsmagt uden nogensinde at have set andet end indersiden af sit gymnasium og – hvis vi var heldige – trekket lidt i et udland i et halvt år.
Selvsmagning. Arh jaer. Nu skal du høre om en kendis, som ikke er selvsmagende. Som ikke gider høre tale om brandingstrategier (‘ved du hvad? Jeg er dygtig – dét er mit brand’) og som ikke smider om sig med penge, selv om hun kan. Men investerer dem i sin egen evige skolegang.
Gun-Britt.
Ja, du er så ikke klar over, hvem hun er, men det er hende den smækre 58-årige frisør, som satte hår på grå husmødre på morgen-tv i nogle år, og i øvrigt er Danmarks bedste frisør. Klædt helt i sort, of cårse. Det er hendes slags. Altid.
Jeg kom til kort som journalist. Det gjorde jeg. Jeg blev så betaget, at jeg glemte at gå hende på klingen. Og bare lod hende tale.
Jeg kunne jo fx have spurgt hende, hvilke tanker hun helt ærligt gør sig om fremtiden. Men hun fejede mig af og sagde, at hun bliver ved så længe det er sjovt. Ja, men hvad så efter det? Men gad jo heller ikke minde hende om, at hun jo ikke just er nogen vårhare længere.
Ville langt hellere høre hendes historie om den lille, ordblinde pige fra Nordjylland, som ingen troede på, og hvordan hun så ved egen hjælp og målsætning slog igennem som frisør herhjemme og i New York.
Dét er da en god historie!!
(Nanna Jespersgård ville korse sig, hvis hun læste mine indslag på interviewudskriften. ‘Nå? …jaja! …spændende! …ja? … nå? … wow!’)
Mental image fra firmajulefrokost, der nærmest var sparet væk, og derfor bare var en skolefest med 800 mennesker, og derfor no further big deal: Jeppe Nybroe, der svinger Rikke Hørlykke rundt i en dans, mens Master Fatman vender plader til. Moro.
Fik ikke vekslet et ord med Nybroe. Thank God.
Fik derimod gjort mig selv til grin over for en Cavling-nomineret – men det er en anden historie. Skal simpelthen lære ikke at være starstruck, bare fordi der er en dygtig person inden for rækkevidde. Men det er en fejl ved mig. Min bofælle er venner med Thure Lindhardt, og jeg har måtte få bofælle til at sværge på, at han ikke bringer skuespilleren ind i vort hjem, mens jeg er der – fordi det ville blive en så dum affære, at det ikke kunne være godt for noget.
Fordømt.
PS.
Gun-Britt kiggede halvlænge på mit hår, lige da hun sagde ‘jeg er bekymret for mit fag. Der er mange dårlige hårresultater derude’. Hm. Blev først virkelig såret, men jeg trænger altså også til en god klipning – men så indså jeg, at hun nok kigger på dårlig klippeteknik på civile damer, som jeg kigger efter stavefejl hos avisernes skribenter.
Erhvervsrisiko.
